peder pøhl

Peder Pøhl hørte til her på egnen.

Født på heden og formet af det barske liv, som mange i Feldborg og omegn kendte. Han voksede op i en tid, hvor man måtte skabe sit liv med egne hænder – og det gjorde han i sandhed.

I Feldborg og de omkringliggende egne blev han kendt som en sand altmuligmand.
Han var murer, tømrer, købmand, uddeler, teltudlejer og meget mere – en “tusindkunstner”, som folk sagde. Hvor der var brug for arbejde, var Peder Pøhl. Han satte sine tydelige spor i området som håndværker, og blandt hans største arbejder var opførelsen af Hodsager Kirke, som endnu står som et vidnesbyrd om hans kunnen.

I 1877 blev han gift med Johanne Christensen fra Ommosegaard ved Hodsager, og sammen skabte de deres liv her på egnen. De hørte til blandt folk i Feldborg og omegn – i arbejdet, i hjemmet og i fællesskabet.

I 1892 blev Peder Pøhl den første uddeler i Feldborg Brugsforening og var dermed med til at præge det lokale fællesskab også gennem handel og dagligliv.

I 1905 byggede han et nyt hus på Gammel Landevej 26 i Feldborg, hvor hans mindesten står i dag. Samtidig opførte han et lysthus, som flittigt blev brugt til spillemandsmusik og dans. Her samledes folk fra egnen, og musikken blev en naturlig del af fællesskabet.

Men Peder Pøhl var ikke kun kendt for sit arbejde.

Mange på egnen huskede ham som spillemanden.
Med violinen under armen gik han ud til fester og sammenkomster og spillede op til dans. Hans spil blev fortalt videre med et smil – levende, kraftfuldt og fyldt med glæde. Allerede som ung lavede han sin egen violin, og musikken fulgte ham livet igennem.

Han nøjedes ikke med at spille – han skabte også selv melodier.
Tonerne fra hans violin blev en del af livet her på egnen.

Peder Pøhl levede et langt liv og blev en af de mennesker, man husker i Feldborg. Ikke kun for det, han byggede, men for den måde han var på – arbejdsom, alsidig og med liv i både hænder og sind.

Han var en af dem, der bandt arbejde, musik og mennesker sammen.

En mand fra heden.
En mand fra Feldborg.
En mand, der satte sine spor.

Æret være hans minde.