Velkommen til

Aktiv Feldborg

Byen – lige midt imellem

feldborg

Feldborg – byen i midten

Et godt sted at bo midt i den danske natur

Feldborg er en lille naturskøn perle placeret centralt lige midt i mellem et antal større vestjyske byer. Her kan du komme tæt på naturen og samtidig opleve et rigt foreningsliv, hvor der er plads til både store og små.

Landsbyen er placeret i et skønt område med masser af natur, hvor du både kan opleve krondyrbrøl, shelters områder, Feldborg bæk og et godt familieliv.

Aktivitetskalender

Det rige foreningsliv i Feldborg sørger for, at der årligt er et væld af oplevelser for både de ældre og yngre beboer i byen. I vores aktivitetskalender kan du nemt og hurtigt og holde dig opdateret med hvad der sker i byen. 

Beskrivelse af Feldborg

Feldborg er et levende lokalsamfund i udvikling. Feldborg er meget mere end en landsby – det er et fællesskab med en stærk vilje til udvikling og en ukuelig tro på, at alt kan lade sig gøre, når vi arbejder sammen. Med 526 indbyggere indenfor byskiltet og næsten ligeså stort antal fra opland har vi en størrelse, hvor alle kender hinanden, men samtidig en energi og fremdrift, der giver os mulighed for at vokse og tiltrække nye beboere.
 

Placering og natur

Oplev Midtjyllands hjerte beliggende i hjertet af Midtjylland, mellem byer som Holstebro, Herning, Viborg, Skive og Ikast, er Feldborg kendt som “byen lige midt i mellem.” Her er vi omgivet af vidstrakte skove og hede, som giver os en unik adgang til naturen. Området byder på alt fra krondyr brøl til lange vandreture og cykelture i de nærliggende skovområder. Naturen er en del af vores DNA – her kan du nyde stilheden i en shelter eller opleve fællesskab omkring et bål.
 

Fællesskab og frivillighed

Feldborgs stærke fællesskab er hjertet i alt, hvad vi gør. Det er her, vi skaber liv og udvikling gennem en bred vifte af initiativer og projekter. Vores motto “Man kan, hvad man vil” gennemsyrer alt fra daglige aktiviteter til større byudviklingsprojekter. Lokale frivillige sørger for en bred palet af tilbud:
For børn og unge findes der aktiviteter i Feldborg hal & BMX-hal, fodbold, badminton, gymnastik, tennis, ungdomsklub og legepladser.
For voksne og seniorer er der kreative klubber, krolf og sociale fællesskaber som halloween og seniorklubben i Feldborg Sognegård.
For hele byen arrangeres der: byfest, fællessang og koncerter i kirken, foredrag, diverse arrangementer som fælles spisning og andre sammenkomster..
 

Et lokalsamfund i konstant udvikling

Borgerne i Feldborg arbejder hele tiden på at skabe nye muligheder for vores indbyggere. Vi tror på, at udvikling skaber energi og fremtidssikrer vores by. Derfor arbejder vi konstant på at styrke vores sammenholdsfølelse og gøre Feldborg til et endnu bedre sted at bo.
 

Attraktivt alternativ til bylivet

Feldborg har mange af de tilbud, der gør det muligt at skabe en tryg og indholdsrig hverdag. Samtidig er vi tæt på større byer, hvilket gør det let at pendle eller kombinere landsbylivet med byens muligheder. Vi er stolte af at være et sted, hvor fællesskabet skaber rammerne for livskvalitet. Hos os er der plads til alle – både dem, der har boet her hele livet, og dem, der kommer til som tilflyttere.
 

Aktiv Feldborg

Borgerne i Feldborg er et bevis på, at et lille lokalsamfund kan udrette store ting. Her handler det ikke om, hvor mange vi er, men hvad vi gør sammen. Når vi står sammen, er der ingen grænser for, hvad vi kan opnå. Velkommen til Feldborg – en by i bevægelse, et fællesskab  med hjerte og en natur, der kalder på oplevelser.

et rige foreningsliv i Feldborg sørger for, at der årligt er et væld af oplevelser for både de ældre og yngre beboer i byen. I vores aktivitetskalender kan du nemt og hurtigt og holde dig opdateret med hvad der sker i byen.

Forenings- & kulturliv

I Feldborg har du mulighed for at deltage i en række aktiviteter og kulturtilbud. Der er alt fra naturoplevelser og frisk luft ved FDF til masser af fart på BMX banen og ro og stilhed til yoga. 

Aktiv Feldborg

Borgerforeningen står for at holde liv i byen gennem afholdelsen af diverse arrangementer og andre tiltag som sikrer en fællesskabsfølelse i byen.

Læs mere her

Feldborg BMX

Feldborg BMX er en aktiv klub for dem som elsker fart og sammenhold.
Klubben har fokus på at alle hjælper til – for at sikre et godt og hyggeligt sted.

Besøg facebooksiden

FDF Haderup-Feldborg

Bliv medlem af FDF Haderup-Feldborg og kom helt tæt på den omkringliggende natur.
FDF Haderup og Feldborg mødes hver tirsdag i Haderup.

Besøg hjemmesiden

Feldborg frie børneunivers

I Feldborgs Frie Børneunivers er der fokus på samspil med naturen, bevægelse og motorik, faglighed og fællesskab.

Besøg hjemmesiden

Feldborg-Haderup IF

Feldborg-Haderup If er for alle som ønsker at fyre krudt af på en aktiv og fællesskabsorienteret sportsgren.
Om du så er nybegynder eller øvet, så er der altid plads til dig.

Besøg hjemmesiden

Feldborg-Haderup pensionistforening

Find fællesskab og hyggestunder med andre ligesindede i Feldborg-Haderup Pensionistforening.
Her er der fokus på sammenhold.

Læs mere her

Aktiv Feldborg

En forening sammensat af foreninger

I 2019 blev Feldborg Gymnastikforening, Feldborg Borgerforening, og Feldborg- Haderup Idrætsforening og Feldborg-Haderup Pensionistforening sammensluttet som aktive samarbejdspartnere.
Foreningens formål er at skabe kulturelle og idrætslige aktiviteter for dermed at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og det lokale samfund. Foreningen vil dermed varetage sognenes interesser over for kommunen og andre instanser.

Bliv en del af vores

Facebook gruppe

Mangler du sukker til kaffen? Eller har du et spørgsmål til områdets beboere? 
Så er du altid velkommen til at blive en del af vores Facebook gruppe. 
Her er der mulighed for at møde andre fra byen og se, hvad der rører sig af nye initiativer.